Om autisme
Autisme er en neuroudviklingsmæssig tilstand med forskelle i kommunikation, socialt samspil og sansebearbejdning. Behandlere kan foretage udredninger og tilbyde støtte tilpasset hver person og familie med fokus på trivsel, selvstændighed og omgivelserne frem for at »fikse« personen.
Ergoterapeuter hjælper mennesker med at opnå eller genvinde selvstændighed i hverdagens aktiviteter efter sygdom, skade eller ved udviklingsvanskeligheder: personlig pleje, skole, arbejde og fritid. De arbejder ofte med børn med autisme eller sensoriske behov og med ældre.
Hjælp til mental sundhed i Danmark
Det offentlige sundhedsvæsen · Den offentlige sygesikring – psykologbehandling med henvisning
Personer i bestemte henvisningsgrupper kan få psykologbehandling med henvisning fra egen læge eller vagtlægen og kan frit vælge blandt privatpraktiserende psykologer, der har en aftale med regionerne. Regionen betaler 60 procent af honoraret, og patienten betaler 40 procent; visse unge voksne med depression eller angst betaler ingenting.
Sådan tjekker du, om en behandler er autoriseret
- Danish Patient Safety Authority (Styrelsen for Patientsikkerhed); previously Psykolognævnet. Siden 1. januar 2026 har psykologer været autoriserede sundhedspersoner under Styrelsen for Patientsikkerhed, som har overtaget autorisation og tilsyn fra Psykolognævnet. Tjek, at psykologen står i Autorisationsregistret. Søg i det officielle register
- Danish Patient Safety Authority (Styrelsen for Patientsikkerhed). Læger, herunder psykiatere, skal have dansk autorisation, som kan tjekkes i Autorisationsregistret. Søg i det officielle register
Forsikring og tilskud
Kun autoriserede privatpraktiserende psykologer med en aftale med regionerne kan tilbyde den tilskudsberettigede ordning; uden aftale eller uden en henvisning, der giver ret til tilskud, betaler klienten hele honoraret.
Akut hjælp i Danmark
Hvis dit eget eller en andens liv er i fare, så ring til alarmnummeret nu. Disse tjenester kan hjælpe dig døgnet rundt:
- 112 · Emergencias
- 70 201 201 · Livslinien
- 39 25 25 25 · Psykiatrifondens rådgivning
Oplysningerne er gennemgået i november 2026 · Kilder: lovguiden.dk, lovguiden.dk, regioner.dk, autregweb.stps.dk
Tegn, du skal være opmærksom på
Autisme er en livslang forskel i, hvordan et menneske kommunikerer, forholder sig til andre og bearbejder verden, ikke en sygdom. Tegn, der kan give anledning til en udredning, omfatter forskelle i social kommunikation, som øjenkontakt, samtale eller forståelse af uskrevne regler; stærke, fokuserede interesser; behov for rutiner; og sansemæssig følsomhed over for lyd, lys eller teksturer. Hos piger og voksne er disse tegn ofte mindre tydelige.
Hvad hjælper: behandlinger og fagpersoner
Udredning foretages som regel af specialiserede teams eller fagpersoner som kliniske psykologer, neuropsykologer, psykiatere eller børnelæger. Støtten tager udgangspunkt i personens behov og styrker: talepædagogik for kommunikation, ergoterapi for sansemæssige og hverdagspraktiske behov, pædagogisk støtte og forældremedierede programmer. Psykologer kan hjælpe med angst, følelsesregulering og sociale situationer med tilgange, der er tilpasset autistiske mennesker.
Hvornår du skal søge hjælp med det samme
Søg akut hjælp, hvis et autistisk barn eller en autistisk voksen er i risiko for at skade sig selv eller andre, forsvinder, pludselig mister færdigheder, holder op med at spise eller drikke, eller giver udtryk for selvmordstanker, som ofte bliver overset hos autistiske mennesker. I enhver livstruende situation skal du kontakte de lokale nødtjenester og forklare personens behov, så redningsfolkene kan tilpasse sig.
Hvad du kan gøre i mellemtiden
Forudsigelige rutiner, visuelle dagsplaner og varsling af ændringer i god tid kan mindske stress. Vær opmærksom på sansemæssige behov, som stille rum eller høretelefoner, og respektér behovet for restitution efter sociale aktiviteter. Lær om autisme fra pålidelige kilder, herunder autistiske menneskers egne stemmer. Find forældreforeninger eller grupper for ligestillede, og vær varsom med programmer, der lover at helbrede autisme.
Hvad laver en ergoterapeut?
En ergoterapeut hjælper mennesker med at deltage i de daglige aktiviteter, der betyder noget for dem, fra at vaske sig og klæde sig på til at studere, arbejde, være social eller klare et hjem. I hverdagen vurderer ergoterapeuten, hvordan en fysisk, psykisk, udviklingsmæssig eller kognitiv tilstand påvirker dagligdagen, og arbejder derefter med færdigheder, rutiner, tilpasninger og hjælpemidler. Ergoterapeuter ser børn, voksne og ældre, ofte i tværfaglige teams.
Hvornår skal du gå til en ergoterapeut?
Overvej en ergoterapeut, når daglige opgaver er blevet svære efter sygdom, skade eller en blodprop, når en psykisk lidelse gør det svært at fastholde rutiner og arbejde, når et barn har sansemæssige, motoriske eller selvhjulpne vanskeligheder, eller når en ældre har brug for støtte til at blive boende selvstændigt hjemme. Til selve den følelsesmæssige terapi er en psykolog som regel den primære fagperson.
Sådan vælger du
Når du vælger, så tjek autorisation og uddannelse, hvilken tilgang behandleren bruger, og om vedkommende har erfaring med det, du har brug for. Tænk også på det praktiske: sprog, pris, placering eller onlinesessioner og ledige tider. Relationen til behandleren betyder meget; hvis det efter et par sessioner ikke føles rigtigt, er det helt i orden at skifte.
Ofte stillede spørgsmål
Dækker det offentlige sundhedsvæsen i Danmark psykologhjælp?
Personer i bestemte henvisningsgrupper kan få psykologbehandling med henvisning fra egen læge eller vagtlægen og kan frit vælge blandt privatpraktiserende psykologer, der har en aftale med regionerne. Regionen betaler 60 procent af honoraret, og patienten betaler 40 procent; visse unge voksne med depression eller angst betaler ingenting.
Hvordan tjekker jeg, om en ergoterapeut er autoriseret i Danmark?
Danish Patient Safety Authority (Styrelsen for Patientsikkerhed); previously Psykolognævnet: Siden 1. januar 2026 har psykologer været autoriserede sundhedspersoner under Styrelsen for Patientsikkerhed, som har overtaget autorisation og tilsyn fra Psykolognævnet. Tjek, at psykologen står i Autorisationsregistret.