Om alkoholafhængighed
Problematisk drikkeri spænder fra regelmæssigt overforbrug til afhængighed. Psykologisk støtte hjælper med at forstå den rolle, alkohol spiller, sætte mål (reduktion eller afholdenhed) og forebygge tilbagefald. Det kan være farligt at stoppe pludseligt efter et stort forbrug: tal først med en læge.
Psykoterapeuter er behandlere uddannet i én eller flere psykoterapeutiske retninger (psykodynamisk, systemisk, humanistisk, kognitiv adfærdsterapi…). Den beskyttede titel og kravene varierer fra land til land; profilerne viser hver behandlers uddannelse og registrering.
Hjælp til mental sundhed i Danmark
Det offentlige sundhedsvæsen · Den offentlige sygesikring – psykologbehandling med henvisning
Personer i bestemte henvisningsgrupper kan få psykologbehandling med henvisning fra egen læge eller vagtlægen og kan frit vælge blandt privatpraktiserende psykologer, der har en aftale med regionerne. Regionen betaler 60 procent af honoraret, og patienten betaler 40 procent; visse unge voksne med depression eller angst betaler ingenting.
Sådan tjekker du, om en behandler er autoriseret
- Danish Patient Safety Authority (Styrelsen for Patientsikkerhed); previously Psykolognævnet. Siden 1. januar 2026 har psykologer været autoriserede sundhedspersoner under Styrelsen for Patientsikkerhed, som har overtaget autorisation og tilsyn fra Psykolognævnet. Tjek, at psykologen står i Autorisationsregistret. Søg i det officielle register
- Danish Patient Safety Authority (Styrelsen for Patientsikkerhed). Læger, herunder psykiatere, skal have dansk autorisation, som kan tjekkes i Autorisationsregistret. Søg i det officielle register
Forsikring og tilskud
Kun autoriserede privatpraktiserende psykologer med en aftale med regionerne kan tilbyde den tilskudsberettigede ordning; uden aftale eller uden en henvisning, der giver ret til tilskud, betaler klienten hele honoraret.
Akut hjælp i Danmark
Hvis dit eget eller en andens liv er i fare, så ring til alarmnummeret nu. Disse tjenester kan hjælpe dig døgnet rundt:
- 112 · Emergencias
- 70 201 201 · Livslinien
- 39 25 25 25 · Psykiatrifondens rådgivning
Oplysningerne er gennemgået i november 2026 · Kilder: lovguiden.dk, lovguiden.dk, regioner.dk, autregweb.stps.dk
Tegn, du skal være opmærksom på
Drikkeriet kan være ved at blive et problem, når du ofte drikker mere, end du havde planlagt, har brug for alkohol for at slappe af, sove eller klare sociale situationer, føler skyld over det, eller andre giver udtryk for bekymring. Andre tegn er huller i hukommelsen, forsømte forpligtelser, at drikke om morgenen, at skulle have mere for at mærke effekten, og at være rystende, svedig eller angst, når du ikke har drukket.
Hvad hjælper: behandlinger og fagpersoner
Psykologiske behandlinger med god evidens omfatter motiverende samtale, kognitiv adfærdsterapi (KAT), tilbagefaldsforebyggelse og par- eller familiebaserede tilgange. Psykologer med erfaring i afhængighed, psykiatere, praktiserende læger og specialiserede alkoholbehandlingstilbud arbejder ofte sammen. En læge kan vurdere, om lægeligt overvåget abstinensbehandling eller medicin, der støtter at skære ned eller stoppe, er relevant. Selvhjælpsgrupper støtter mange sideløbende med behandlingen.
Hvornår du skal søge hjælp med det samme
At stoppe pludseligt med at drikke efter et stort, regelmæssigt forbrug kan give farlige abstinenser, så tal med en læge, før du stopper. Kontakt straks de lokale nødtjenester, hvis nogen er bevidstløs, har svært ved at trække vejret, får krampeanfald, er meget forvirret eller ser ting, der ikke er der. Søg også akut hjælp ved selvmordstanker, eller når nogen er i fare.
Hvad du kan gøre i mellemtiden
Før en enkel dagbog over, hvornår, hvor og hvor meget du drikker, og læg mærke til, hvad der udløser det. Læg alkoholfrie dage ind, undgå at have alkohol derhjemme, og planlæg alternativer til svære øjeblikke, som en gåtur eller et opkald til nogen. Fortæl dem, der står dig nær, om dit mål, så de kan støtte dig. Pålidelige sundhedskilder forklarer retningslinjer for lavrisikodrikning, og hvor du kan finde hjælp.
Hvad laver en psykoterapeut?
En psykoterapeut hjælper mennesker med at forstå og ændre følelsesmæssige, relationelle og adfærdsmæssige mønstre gennem en struktureret terapeutisk relation. Arbejdet bygger på en eller flere terapiformer, for eksempel kognitiv adfærdsterapi, psykodynamisk, systemisk, humanistisk eller integrativ terapi. Psykoterapeuten møder enkeltpersoner, par, familier eller grupper, typisk i faste sessioner, og bruger tid uden for sessionerne på notater, forberedelse og egen supervision.
Hvornår skal du gå til en psykoterapeut?
Psykoterapi passer til mennesker, der ønsker at arbejde i dybden med tilbagevendende vanskeligheder: angst, nedtrykthed, mønstre i relationer, selvværd, følgerne af tidligere oplevelser eller store livsomstillinger. Det kan også hjælpe, når du føler dig fastlåst uden en klar diagnose. Har du brug for en formel diagnose, en bestemt psykologisk udredning eller medicin, kan det være nødvendigt at inddrage en klinisk psykolog eller psykiater.
Sådan vælger du
Når du vælger, så tjek autorisation og uddannelse, hvilken tilgang behandleren bruger, og om vedkommende har erfaring med det, du har brug for. Tænk også på det praktiske: sprog, pris, placering eller onlinesessioner og ledige tider. Relationen til behandleren betyder meget; hvis det efter et par sessioner ikke føles rigtigt, er det helt i orden at skifte.
Ofte stillede spørgsmål
Dækker det offentlige sundhedsvæsen i Danmark psykologhjælp?
Personer i bestemte henvisningsgrupper kan få psykologbehandling med henvisning fra egen læge eller vagtlægen og kan frit vælge blandt privatpraktiserende psykologer, der har en aftale med regionerne. Regionen betaler 60 procent af honoraret, og patienten betaler 40 procent; visse unge voksne med depression eller angst betaler ingenting.
Hvordan tjekker jeg, om en psykoterapeut er autoriseret i Danmark?
Danish Patient Safety Authority (Styrelsen for Patientsikkerhed); previously Psykolognævnet: Siden 1. januar 2026 har psykologer været autoriserede sundhedspersoner under Styrelsen for Patientsikkerhed, som har overtaget autorisation og tilsyn fra Psykolognævnet. Tjek, at psykologen står i Autorisationsregistret.