Om unge
Ungdommen bringer forandringer i identitet, relationer og følelser. Terapi giver et fortroligt rum til at tale om angst, nedtrykthed, selvværd, relationer eller pres i skolen, med inddragelse af familien, når det er relevant.
Diætister og ernæringsvejledere hjælper folk med at spise bedre med planer tilpasset deres helbred, alder og mål. Inden for mental sundhed arbejder de med spiseforstyrrelser, forholdet til mad og kropsopfattelse samt ernæring hos børn, unge og ældre, som regel i samarbejde med psykologen eller lægen. Titlen og reguleringen af den varierer fra land til land; profilerne viser den enkelte behandlers uddannelse og autorisation.
Hjælp til mental sundhed i Grønland
Det offentlige sundhedsvæsen · Grønlands offentlige sundhedsvæsen
Sundhedsvæsenet i Grønland drives af det offentlige, og nye behandlingstilbud betyder, at flere borgere får tilbudt gratis terapeutisk behandling. Det er svært at rekruttere psykologer, så grønlandsktalende psykologer, der bor uden for Grønland, tilbyder også samtaler online.
Onlineterapi i Grønland
Onlinesamtaler med psykologer, der bor uden for Grønland, bruges som supplement til det offentlige tilbud.
Akut hjælp i Grønland
Hvis dit eget eller en andens liv er i fare, så ring til alarmnummeret nu. Disse tjenester kan hjælpe dig døgnet rundt:
- 112 · Alarmcentral (112)
Oplysningerne er gennemgået i november 2026 · Kilder: ina.gl, inatsisartut.gl, inatsisartut.gl
Tegn, du skal være opmærksom på
Humørsvingninger, et ønske om mere privatliv og sammenstød med forældrene er en del af teenageårene. Det kan være tid til at søge hjælp, når en teenager virker vedvarende trist, ængstelig eller irritabel, trækker sig fra venner, mister interessen for aktiviteter, får store ændringer i søvn eller spisning, falder i skolepræstationer, bruger alkohol eller stoffer, skader sig selv eller tilbringer det meste af tiden isoleret online.
Hvad hjælper: behandlinger og fagpersoner
Tilgange med god evidens for teenagere omfatter kognitiv adfærdsterapi (KAT), interpersonel terapi ved depression, dialektisk adfærdsterapi (DAT) tilpasset unge ved selvskade og familiebaserede terapier. Børne- og ungdomspsykologer, kliniske psykologer og familieterapeuter står som regel for arbejdet; en børne- og ungdomspsykiater kan inddrages, når symptomerne er svære, eller når medicin overvejes.
Hvornår du skal søge hjælp med det samme
Tag al snak om selvmord eller selvskade alvorligt. Hvis en teenager har en plan, har skadet sig selv alvorligt, har taget en overdosis eller er i fare, så kontakt straks de lokale nødtjenester eller tag på den nærmeste skadestue. Søg også akut hjælp ved tegn på svær forgiftning, seksuel udnyttelse eller afpresning på nettet, og lad ikke den unge være alene, hvis der er risiko.
Hvad du kan gøre i mellemtiden
Hold kommunikationen åben ved at lytte mere end at belære, og vælg afslappede øjeblikke som bilture eller måltider til at tale. Respektér den voksende selvstændighed, og hold samtidig fast i klare, aftalte grænser. Opmuntr til søvnrutiner, fysisk aktivitet og tid væk fra skærmen. Vis interesse for venner og aktiviteter. Hvis den unge er tøvende over for at søge hjælp, så tilbyd muligheder, og lad vedkommende være med til at vælge.
Hvad laver en diætist?
En diætist eller ernæringsvejleder vurderer, hvordan du spiser, dit helbred, din hverdag og dine præferencer, og laver sammen med dig en realistisk plan, så du spiser på en måde, der støtter din krop og dit velbefindende. Ud over kostplaner lærer diætisten dig at mærke sult og mæthed, planlægge indkøb og måltider og tilpasse kosten til sygdomme, medicin, graviditet, sport eller alder. Inden for mental sundhed er diætisten et vigtigt medlem af det team, der behandler spiseforstyrrelser.
Hvornår skal du gå til en diætist?
Det giver mening at gå til en diætist, hvis mad er blevet en kilde til bekymring eller skyld, hvis du begrænser, overspiser eller kompenserer, hvis du skal ændre din kost på grund af en sygdom, eller hvis et barn, en teenager eller et ældre familiemedlem ikke spiser godt. Ved betydeligt vægttab, besvimelse, opkastning eller andre fysiske faresignaler skal du først eller samtidig gå til lægen.
Sådan vælger du
Når du vælger, så tjek autorisation og uddannelse, hvilken tilgang behandleren bruger, og om vedkommende har erfaring med det, du har brug for. Tænk også på det praktiske: sprog, pris, placering eller onlinesessioner og ledige tider. Relationen til behandleren betyder meget; hvis det efter et par sessioner ikke føles rigtigt, er det helt i orden at skifte.
Ofte stillede spørgsmål
Dækker det offentlige sundhedsvæsen i Grønland psykologhjælp?
Sundhedsvæsenet i Grønland drives af det offentlige, og nye behandlingstilbud betyder, at flere borgere får tilbudt gratis terapeutisk behandling. Det er svært at rekruttere psykologer, så grønlandsktalende psykologer, der bor uden for Grønland, tilbyder også samtaler online.
Kan jeg få onlineterapi i Grønland?
Onlinesamtaler med psykologer, der bor uden for Grønland, bruges som supplement til det offentlige tilbud.