Om fobier
En fobi er en intens, vedvarende frygt for en bestemt genstand eller situation (flyvning, dyr, højder, blod…), som fører til undgåelse. Gradvis eksponeringsterapi er meget effektiv og kræver ofte et begrænset antal sessioner.
Kliniske psykologer er psykologer med specialiseret uddannelse i at udrede, diagnosticere og behandle psykiske problemer, fra angst og depression til mere komplekse tilstande. I nogle lande er det et reguleret sundhedsspeciale; Therapy247 tjekker registreringen.
Hjælp til mental sundhed i Danmark
Det offentlige sundhedsvæsen · Den offentlige sygesikring – psykologbehandling med henvisning
Personer i bestemte henvisningsgrupper kan få psykologbehandling med henvisning fra egen læge eller vagtlægen og kan frit vælge blandt privatpraktiserende psykologer, der har en aftale med regionerne. Regionen betaler 60 procent af honoraret, og patienten betaler 40 procent; visse unge voksne med depression eller angst betaler ingenting.
Sådan tjekker du, om en behandler er autoriseret
- Danish Patient Safety Authority (Styrelsen for Patientsikkerhed); previously Psykolognævnet. Siden 1. januar 2026 har psykologer været autoriserede sundhedspersoner under Styrelsen for Patientsikkerhed, som har overtaget autorisation og tilsyn fra Psykolognævnet. Tjek, at psykologen står i Autorisationsregistret. Søg i det officielle register
- Danish Patient Safety Authority (Styrelsen for Patientsikkerhed). Læger, herunder psykiatere, skal have dansk autorisation, som kan tjekkes i Autorisationsregistret. Søg i det officielle register
Forsikring og tilskud
Kun autoriserede privatpraktiserende psykologer med en aftale med regionerne kan tilbyde den tilskudsberettigede ordning; uden aftale eller uden en henvisning, der giver ret til tilskud, betaler klienten hele honoraret.
Akut hjælp i Danmark
Hvis dit eget eller en andens liv er i fare, så ring til alarmnummeret nu. Disse tjenester kan hjælpe dig døgnet rundt:
- 112 · Emergencias
- 70 201 201 · Livslinien
- 39 25 25 25 · Psykiatrifondens rådgivning
Oplysningerne er gennemgået i november 2026 · Kilder: lovguiden.dk, lovguiden.dk, regioner.dk, autregweb.stps.dk
Tegn, du skal være opmærksom på
Frygt er normalt i farlige situationer. En fobi er en intens, vedvarende frygt for noget bestemt, som at flyve, højder, dyr, nåle, blod eller lukkede rum, som ikke står i forhold til den reelle risiko. Det bliver et problem, når du går langt for at undgå det, får panik, når du møder det, eller når undgåelsen begrænser dit arbejde, dine rejser, din sundhedsbehandling eller dine relationer.
Hvad hjælper: behandlinger og fagpersoner
Specifikke fobier reagerer rigtig godt på kognitiv adfærdsterapi (KAT) med gradvis eksponering, hvor du skridt for skridt og med støtte møder den situation, du frygter. Eksponering kan foregå i virkeligheden, i forestillingen eller i nogle tilfælde med virtual reality. Nogle fobier kan bedres med en forholdsvis kort, intensiv behandling. Psykologer og kliniske psykologer står som regel for dette arbejde.
Hvornår du skal søge hjælp med det samme
Fobier er sjældent akutte, men frygt for nåle, læger eller hospitaler bør ikke forhindre dig i at få nødvendig behandling; fortæl sundhedspersonalet om det, så de kan hjælpe dig. Kontakt de lokale nødtjenester, hvis frygten forhindrer dig i at søge akut behandling, eller hvis intens panik ledsages af smerter i brystet eller symptomer, du ikke har haft før. Søg akut hjælp ved enhver tanke om selvskade.
Hvad du kan gøre i mellemtiden
Undgåelse holder frygten i live, så små, planlagte skridt hen imod det, du frygter, kan hjælpe, for eksempel at se på billeder, før du nærmer dig det virkelige. Øv langsom vejrtrækning for at håndtere de fysiske symptomer. Find pålidelige fakta om den reelle risiko. Bed en støttende person om at gå med, og anerkend hvert skridt fremad. Er frygten meget intens, er det bedre at gøre det sammen med en fagperson.
Hvad laver en klinisk psykolog?
En klinisk psykolog udreder, diagnosticerer og behandler psykiske problemer hos børn, voksne eller ældre. I hverdagen gennemfører den kliniske psykolog kliniske samtaler, bruger validerede spørgeskemaer og tests, formulerer hvad der holder problemet ved lige, og tilbyder evidensbaserede behandlinger. Kliniske psykologer arbejder ofte på hospitaler, i distriktspsykiatrien eller i privat praksis og koordinerer med psykiatere, praktiserende læger og sociale myndigheder.
Hvornår skal du gå til en klinisk psykolog?
En klinisk psykolog er et godt valg ved moderate til svære eller vedvarende vanskeligheder: angstlidelser, depression, tvangsproblemer, traumer, spiseforstyrrelser, personlighedsvanskeligheder, eller når der er brug for en formel diagnose eller rapport. Hvis der kan være brug for medicin, eller der er en sikkerhedsrisiko, bør en psykiater også inddrages. Til coaching eller personlig udvikling passer andre fagpersoner måske bedre.
Sådan vælger du
Når du vælger, så tjek autorisation og uddannelse, hvilken tilgang behandleren bruger, og om vedkommende har erfaring med det, du har brug for. Tænk også på det praktiske: sprog, pris, placering eller onlinesessioner og ledige tider. Relationen til behandleren betyder meget; hvis det efter et par sessioner ikke føles rigtigt, er det helt i orden at skifte.
Ofte stillede spørgsmål
Dækker det offentlige sundhedsvæsen i Danmark psykologhjælp?
Personer i bestemte henvisningsgrupper kan få psykologbehandling med henvisning fra egen læge eller vagtlægen og kan frit vælge blandt privatpraktiserende psykologer, der har en aftale med regionerne. Regionen betaler 60 procent af honoraret, og patienten betaler 40 procent; visse unge voksne med depression eller angst betaler ingenting.
Hvordan tjekker jeg, om en klinisk psykolog er autoriseret i Danmark?
Danish Patient Safety Authority (Styrelsen for Patientsikkerhed); previously Psykolognævnet: Siden 1. januar 2026 har psykologer været autoriserede sundhedspersoner under Styrelsen for Patientsikkerhed, som har overtaget autorisation og tilsyn fra Psykolognævnet. Tjek, at psykologen står i Autorisationsregistret.