Om sorg
Sorg efter et tab er en naturlig proces uden fast tidsramme. Støtte kan hjælpe, når smerten ikke aftager med tiden, når tabet var pludseligt eller traumatisk, eller når det bliver meget svært at klare hverdagen.
Psykoterapeuter er behandlere uddannet i én eller flere psykoterapeutiske retninger (psykodynamisk, systemisk, humanistisk, kognitiv adfærdsterapi…). Den beskyttede titel og kravene varierer fra land til land; profilerne viser hver behandlers uddannelse og registrering.
Hjælp til mental sundhed i Danmark
Det offentlige sundhedsvæsen · Den offentlige sygesikring – psykologbehandling med henvisning
Personer i bestemte henvisningsgrupper kan få psykologbehandling med henvisning fra egen læge eller vagtlægen og kan frit vælge blandt privatpraktiserende psykologer, der har en aftale med regionerne. Regionen betaler 60 procent af honoraret, og patienten betaler 40 procent; visse unge voksne med depression eller angst betaler ingenting.
Sådan tjekker du, om en behandler er autoriseret
- Danish Patient Safety Authority (Styrelsen for Patientsikkerhed); previously Psykolognævnet. Siden 1. januar 2026 har psykologer været autoriserede sundhedspersoner under Styrelsen for Patientsikkerhed, som har overtaget autorisation og tilsyn fra Psykolognævnet. Tjek, at psykologen står i Autorisationsregistret. Søg i det officielle register
- Danish Patient Safety Authority (Styrelsen for Patientsikkerhed). Læger, herunder psykiatere, skal have dansk autorisation, som kan tjekkes i Autorisationsregistret. Søg i det officielle register
Forsikring og tilskud
Kun autoriserede privatpraktiserende psykologer med en aftale med regionerne kan tilbyde den tilskudsberettigede ordning; uden aftale eller uden en henvisning, der giver ret til tilskud, betaler klienten hele honoraret.
Akut hjælp i Danmark
Hvis dit eget eller en andens liv er i fare, så ring til alarmnummeret nu. Disse tjenester kan hjælpe dig døgnet rundt:
- 112 · Emergencias
- 70 201 201 · Livslinien
- 39 25 25 25 · Psykiatrifondens rådgivning
Oplysningerne er gennemgået i november 2026 · Kilder: lovguiden.dk, lovguiden.dk, regioner.dk, autregweb.stps.dk
Tegn, du skal være opmærksom på
Sorg kan medføre tristhed, savn, vrede, skyld, vantro, træthed og endda fysiske smerter, og den kommer ofte i bølger. Der findes ingen rigtig tidsplan. Det kan hjælpe at søge støtte, når smerten forbliver lige så intens i lang tid, du ikke kan klare dagligdagens opgaver, du føler, at livet har mistet al mening, du undgår alt, der har med tabet at gøre, eller du sidder fast i skyld eller vrede.
Hvad hjælper: behandlinger og fagpersoner
De fleste har ikke brug for terapi for at sørge, men støtte kan hjælpe, når sorgen er særligt svær. Sorgfokuserede terapier, herunder kognitive adfærdsterapeutiske tilgange tilpasset langvarig sorg samt meningsorienterede eller narrative tilgange, har voksende evidens. Psykologer og psykoterapeuter med erfaring i sorgarbejde er de typiske fagpersoner. Sorggrupper og familieterapi kan også hjælpe, især efter tabet af et barn eller et pludseligt dødsfald.
Hvornår du skal søge hjælp med det samme
Hvis smerten over tabet fører til tanker om at tage dit liv, om at ville være sammen med den afdøde eller om at skade dig selv, så kontakt straks de lokale nødtjenester eller tag på den nærmeste skadestue. Søg også hurtigt hjælp, hvis du holder op med at spise eller drikke, eller hvis alkohol eller andre rusmidler er blevet din primære måde at klare dig på.
Hvad du kan gøre i mellemtiden
Tillad dig selv at mærke det, der kommer, uden at tvinge det eller skynde dig. Hold fast i basale rutiner som søvn og måltider, og tag imod praktisk hjælp fra andre. Det kan hjælpe at tale om den afdøde, dele minder eller skabe små ritualer. Vær opmærksom på, at mærkedage og særlige datoer kan være sværere. Pålidelig viden om sorg kan berolige dig med, at det, du føler, er almindeligt.
Hvad laver en psykoterapeut?
En psykoterapeut hjælper mennesker med at forstå og ændre følelsesmæssige, relationelle og adfærdsmæssige mønstre gennem en struktureret terapeutisk relation. Arbejdet bygger på en eller flere terapiformer, for eksempel kognitiv adfærdsterapi, psykodynamisk, systemisk, humanistisk eller integrativ terapi. Psykoterapeuten møder enkeltpersoner, par, familier eller grupper, typisk i faste sessioner, og bruger tid uden for sessionerne på notater, forberedelse og egen supervision.
Hvornår skal du gå til en psykoterapeut?
Psykoterapi passer til mennesker, der ønsker at arbejde i dybden med tilbagevendende vanskeligheder: angst, nedtrykthed, mønstre i relationer, selvværd, følgerne af tidligere oplevelser eller store livsomstillinger. Det kan også hjælpe, når du føler dig fastlåst uden en klar diagnose. Har du brug for en formel diagnose, en bestemt psykologisk udredning eller medicin, kan det være nødvendigt at inddrage en klinisk psykolog eller psykiater.
Sådan vælger du
Når du vælger, så tjek autorisation og uddannelse, hvilken tilgang behandleren bruger, og om vedkommende har erfaring med det, du har brug for. Tænk også på det praktiske: sprog, pris, placering eller onlinesessioner og ledige tider. Relationen til behandleren betyder meget; hvis det efter et par sessioner ikke føles rigtigt, er det helt i orden at skifte.
Ofte stillede spørgsmål
Dækker det offentlige sundhedsvæsen i Danmark psykologhjælp?
Personer i bestemte henvisningsgrupper kan få psykologbehandling med henvisning fra egen læge eller vagtlægen og kan frit vælge blandt privatpraktiserende psykologer, der har en aftale med regionerne. Regionen betaler 60 procent af honoraret, og patienten betaler 40 procent; visse unge voksne med depression eller angst betaler ingenting.
Hvordan tjekker jeg, om en psykoterapeut er autoriseret i Danmark?
Danish Patient Safety Authority (Styrelsen for Patientsikkerhed); previously Psykolognævnet: Siden 1. januar 2026 har psykologer været autoriserede sundhedspersoner under Styrelsen for Patientsikkerhed, som har overtaget autorisation og tilsyn fra Psykolognævnet. Tjek, at psykologen står i Autorisationsregistret.