Om adfærdsproblemer
Raserianfald, trods eller aggressiv adfærd, der er hyppig og intens, kan belaste familielivet. Indsatsen inddrager normalt forældrene med praktiske strategier for rutiner, grænser og kommunikation samt arbejde med barnet tilpasset dets alder.
Terapeut er det almindelige ord for en fagperson, der tilbyder samtaleterapi: afhængigt af landet kan det være en psykolog, en psykoterapeut, en autoriseret rådgiver, en par- og familieterapeut eller en klinisk socialrådgiver. Profilerne viser hver terapeuts faktiske titel, uddannelse og registrering.
Hjælp til mental sundhed i Grønland
Det offentlige sundhedsvæsen · Grønlands offentlige sundhedsvæsen
Sundhedsvæsenet i Grønland drives af det offentlige, og nye behandlingstilbud betyder, at flere borgere får tilbudt gratis terapeutisk behandling. Det er svært at rekruttere psykologer, så grønlandsktalende psykologer, der bor uden for Grønland, tilbyder også samtaler online.
Sådan tjekker du, om en behandler er autoriseret
- Psykolognævnet (Danish Board of Psychologists). Grønland har ikke haft sin egen autorisationsordning for psykologer, og et lovforslag om psykologer blev behandlet i Inatsisartut (Grønlands parlament) i 2025. Mange psykologer, der arbejder i Grønland, har dansk autorisation; spørg, om psykologen er autoriseret.
Onlineterapi i Grønland
Onlinesamtaler med psykologer, der bor uden for Grønland, bruges som supplement til det offentlige tilbud.
Akut hjælp i Grønland
Hvis dit eget eller en andens liv er i fare, så ring til alarmnummeret nu. Disse tjenester kan hjælpe dig døgnet rundt:
- 112 · Alarmcentral (112)
Oplysningerne er gennemgået i november 2026 · Kilder: ina.gl, inatsisartut.gl, inatsisartut.gl
Tegn, du skal være opmærksom på
Alle børn tester grænser og får raserianfald en gang imellem. Det kan være værd at søge hjælp, når trods, aggression, voldsomme raserianfald, løgn, regelbrud eller ødelæggende adfærd er hyppige, varer i måneder, sker i flere sammenhænge som hjemme og i skolen, og skaber problemer i familielivet, med læringen eller i venskaber. Pludselige ændringer i adfærd kan også være tegn på stress, angst eller vanskeligheder andre steder.
Hvad hjælper: behandlinger og fagpersoner
Forældretræningsprogrammer baseret på adfærdsprincipper har stærk evidens ved adfærdsproblemer hos børn. Familieterapi og kognitive adfærdsterapeutiske tilgange for barnet eller den unge, herunder følelsesregulering og problemløsningsfærdigheder, hjælper også. Børne- og ungdomspsykologer, kliniske psykologer, familieterapeuter og skolepsykologer står som regel for arbejdet. En udredning kan afdække medvirkende faktorer som ADHD, indlæringsvanskeligheder eller angst.
Hvornår du skal søge hjælp med det samme
Kontakt de lokale nødtjenester, hvis et barn eller en teenager skader sig selv eller andre alvorligt, har et våben, er forsvundet eller taler om selvmord. Søg også akut hjælp, hvis du har mistanke om stofbrug med tegn på påvirkning. Hvis du føler, at du kan miste kontrollen og skade dit barn, så træk dig sikkert væk og søg støtte med det samme; det er ansvarligt at bede om hjælp.
Hvad du kan gøre i mellemtiden
Læg mærke til og ros konkret god adfærd, og tilbring hver dag lidt tid alene med dit barn med noget, barnet holder af. Hold reglerne få, klare og ens mellem de voksne, med rolige, forudsigelige konsekvenser. Undgå at råbe og at bruge fysisk afstraffelse, som typisk forværrer adfærden. Pas på dit eget stressniveau og din søvn, og tal med skolen, så I kan samarbejde.
Hvad laver en terapeut?
En terapeut hjælper dig med at tale om det, der bekymrer dig, og med at finde praktiske måder at få det bedre og håndtere tingene bedre på. I sessionerne lytter terapeuten, stiller spørgsmål, hjælper dig med at få øje på mønstre i dine tanker, følelser og relationer og aftaler mål med dig. Afhængigt af uddannelsen kan terapeuten bruge kognitive adfærdsterapeutiske, humanistiske, systemiske, psykodynamiske eller andre evidensbaserede tilgange over for enkeltpersoner, par, familier eller grupper.
Hvornår skal du gå til en terapeut?
Det giver mening at søge en terapeut, når stress, angst, nedtrykthed, sorg, problemer i forholdet, en svær forandring eller følgerne af tidligere oplevelser begynder at tynge din hverdag, eller når du blot ønsker et rum til at forstå dig selv bedre. Hvis symptomerne er alvorlige, du måske har brug for medicin, eller der er tegn på en medicinsk årsag, så inddrag også din læge eller en psykiater.
Sådan vælger du
Når du vælger, så tjek autorisation og uddannelse, hvilken tilgang behandleren bruger, og om vedkommende har erfaring med det, du har brug for. Tænk også på det praktiske: sprog, pris, placering eller onlinesessioner og ledige tider. Relationen til behandleren betyder meget; hvis det efter et par sessioner ikke føles rigtigt, er det helt i orden at skifte.
Ofte stillede spørgsmål
Dækker det offentlige sundhedsvæsen i Grønland psykologhjælp?
Sundhedsvæsenet i Grønland drives af det offentlige, og nye behandlingstilbud betyder, at flere borgere får tilbudt gratis terapeutisk behandling. Det er svært at rekruttere psykologer, så grønlandsktalende psykologer, der bor uden for Grønland, tilbyder også samtaler online.
Hvordan tjekker jeg, om en terapeut er autoriseret i Grønland?
Psykolognævnet (Danish Board of Psychologists): Grønland har ikke haft sin egen autorisationsordning for psykologer, og et lovforslag om psykologer blev behandlet i Inatsisartut (Grønlands parlament) i 2025. Mange psykologer, der arbejder i Grønland, har dansk autorisation; spørg, om psykologen er autoriseret.
Kan jeg få onlineterapi i Grønland?
Onlinesamtaler med psykologer, der bor uden for Grønland, bruges som supplement til det offentlige tilbud.