Om spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi eller tvangsoverspisning er alvorlige og kan behandles. Behandlingen er normalt tværfaglig: psykologisk terapi, medicinsk opfølgning og ernæringsstøtte. Ved betydeligt vægttab eller fysiske symptomer bør du hurtigt søge læge.
Terapeut er det almindelige ord for en fagperson, der tilbyder samtaleterapi: afhængigt af landet kan det være en psykolog, en psykoterapeut, en autoriseret rådgiver, en par- og familieterapeut eller en klinisk socialrådgiver. Profilerne viser hver terapeuts faktiske titel, uddannelse og registrering.
Hjælp til mental sundhed i Grønland
Det offentlige sundhedsvæsen · Grønlands offentlige sundhedsvæsen
Sundhedsvæsenet i Grønland drives af det offentlige, og nye behandlingstilbud betyder, at flere borgere får tilbudt gratis terapeutisk behandling. Det er svært at rekruttere psykologer, så grønlandsktalende psykologer, der bor uden for Grønland, tilbyder også samtaler online.
Sådan tjekker du, om en behandler er autoriseret
- Psykolognævnet (Danish Board of Psychologists). Grønland har ikke haft sin egen autorisationsordning for psykologer, og et lovforslag om psykologer blev behandlet i Inatsisartut (Grønlands parlament) i 2025. Mange psykologer, der arbejder i Grønland, har dansk autorisation; spørg, om psykologen er autoriseret.
Onlineterapi i Grønland
Onlinesamtaler med psykologer, der bor uden for Grønland, bruges som supplement til det offentlige tilbud.
Akut hjælp i Grønland
Hvis dit eget eller en andens liv er i fare, så ring til alarmnummeret nu. Disse tjenester kan hjælpe dig døgnet rundt:
- 112 · Alarmcentral (112)
Oplysningerne er gennemgået i november 2026 · Kilder: ina.gl, inatsisartut.gl, inatsisartut.gl
Tegn, du skal være opmærksom på
Optagethed af mad eller vægt bliver bekymrende, når den fylder mange tanker og påvirker hverdagen: strenge slankekure eller overspringning af måltider, episoder med indtagelse af store mængder med tab af kontrol, opkastning, brug af afføringsmidler eller overdreven motion for at kompensere, hurtige vægtændringer, at undgå at spise sammen med andre eller intens frygt for at tage på. Spiseforstyrrelser rammer mennesker af alle størrelser, køn og aldre.
Hvad hjælper: behandlinger og fagpersoner
Spiseforstyrrelser behandles bedst af et team, der kombinerer psykologisk, medicinsk og ernæringsmæssig behandling. Tilgange med god evidens omfatter udvidet kognitiv adfærdsterapi (CBT-E), familiebaseret behandling for børn og unge og specialiseret støttende klinisk behandling (SSCM). Kliniske psykologer, psykiatere, læger og diætister med erfaring i spiseforstyrrelser arbejder som regel sammen. Tidlig hjælp gør det typisk lettere at komme sig.
Hvornår du skal søge hjælp med det samme
Spiseforstyrrelser kan have alvorlige fysiske følger. Kontakt de lokale nødtjenester eller tag på den nærmeste skadestue ved besvimelse, smerter i brystet, meget langsom eller uregelmæssig puls, svær svækkelse, forvirring, blodig opkastning, eller hvis nogen slet ikke kan spise eller drikke. Søg også akut hjælp ved selvmordstanker. Regelmæssige lægetjek er vigtige under behandlingen.
Hvad du kan gøre i mellemtiden
Prøv at spise regelmæssigt og undgå lange perioder uden mad, også selvom det føles svært. Begræns indhold, der fremmer slankekure eller sammenligning af kroppe, og undgå at veje dig ofte. Fortæl det til en, du har tillid til. Hvis du støtter en anden, så giv roligt udtryk for din bekymring, fokusér på følelser frem for mad eller vægt, og opfordr personen til at søge professionel hjælp.
Hvad laver en terapeut?
En terapeut hjælper dig med at tale om det, der bekymrer dig, og med at finde praktiske måder at få det bedre og håndtere tingene bedre på. I sessionerne lytter terapeuten, stiller spørgsmål, hjælper dig med at få øje på mønstre i dine tanker, følelser og relationer og aftaler mål med dig. Afhængigt af uddannelsen kan terapeuten bruge kognitive adfærdsterapeutiske, humanistiske, systemiske, psykodynamiske eller andre evidensbaserede tilgange over for enkeltpersoner, par, familier eller grupper.
Hvornår skal du gå til en terapeut?
Det giver mening at søge en terapeut, når stress, angst, nedtrykthed, sorg, problemer i forholdet, en svær forandring eller følgerne af tidligere oplevelser begynder at tynge din hverdag, eller når du blot ønsker et rum til at forstå dig selv bedre. Hvis symptomerne er alvorlige, du måske har brug for medicin, eller der er tegn på en medicinsk årsag, så inddrag også din læge eller en psykiater.
Sådan vælger du
Når du vælger, så tjek autorisation og uddannelse, hvilken tilgang behandleren bruger, og om vedkommende har erfaring med det, du har brug for. Tænk også på det praktiske: sprog, pris, placering eller onlinesessioner og ledige tider. Relationen til behandleren betyder meget; hvis det efter et par sessioner ikke føles rigtigt, er det helt i orden at skifte.
Ofte stillede spørgsmål
Dækker det offentlige sundhedsvæsen i Grønland psykologhjælp?
Sundhedsvæsenet i Grønland drives af det offentlige, og nye behandlingstilbud betyder, at flere borgere får tilbudt gratis terapeutisk behandling. Det er svært at rekruttere psykologer, så grønlandsktalende psykologer, der bor uden for Grønland, tilbyder også samtaler online.
Hvordan tjekker jeg, om en terapeut er autoriseret i Grønland?
Psykolognævnet (Danish Board of Psychologists): Grønland har ikke haft sin egen autorisationsordning for psykologer, og et lovforslag om psykologer blev behandlet i Inatsisartut (Grønlands parlament) i 2025. Mange psykologer, der arbejder i Grønland, har dansk autorisation; spørg, om psykologen er autoriseret.
Kan jeg få onlineterapi i Grønland?
Onlinesamtaler med psykologer, der bor uden for Grønland, bruges som supplement til det offentlige tilbud.