Om ADHD
ADHD (opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet) påvirker opmærksomhed, impulsivitet og aktivitetsniveau hos børn og voksne. En diagnose kræver en grundig udredning, ofte foretaget af en psykiater, neuropsykolog eller specialiseret psykolog. Behandlingen kan omfatte psykoedukation, adfærdsstrategier, støtte i skolen eller på arbejdet og, hvis det er relevant, medicin.
Psykologer udreder og behandler følelsesmæssige, adfærdsmæssige og relationelle vanskeligheder gennem psykologisk terapi. De ordinerer ikke medicin. I mange lande kræver klinisk praksis en særlig uddannelse og registrering hos en autorisationsmyndighed, hvilket Therapy247 tjekker.
Tegn, du skal være opmærksom på
Alle bliver distraheret en gang imellem. ADHD kan være værd at få udredt, når vanskeligheder med opmærksomhed, struktur, impulsivitet eller uro har været til stede siden barndommen, viser sig i forskellige sammenhænge som skole, arbejde og hjem og skaber reelle problemer: ufærdige opgaver, ting der ofte bliver væk, glemte aftaler, at handle uden at tænke eller at føle sig konstant rastløs. Hos voksne bliver det ofte ikke opdaget i årevis.
Hvad hjælper: behandlinger og fagpersoner
En diagnose kræver en grundig udredning hos en kvalificeret fagperson, for eksempel en psykiater, klinisk psykolog, neuropsykolog eller børnelæge, afhængigt af alder og land. Behandlingen kan kombinere psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi (KAT) for struktur og følelsesregulering, forældretræning for børn, tilpasninger i skolen og, når det er relevant, medicin ordineret og fulgt af en læge. Skolepsykologer og specialpædagoger støtter læringen.
Hvornår du skal søge hjælp med det samme
ADHD i sig selv er ikke akut, men impulsivitet kan øge risici. Kontakt de lokale nødtjenester efter en alvorlig ulykke eller skade, eller hvis nogen har tanker om selvmord eller om at skade andre. Søg hurtigt lægelig rådgivning ved bekymrende bivirkninger af medicin, som smerter i brystet eller hjertebanken, og ændr ikke medicinen uden at tale med den læge, der har ordineret den.
Hvad du kan gøre i mellemtiden
Ydre struktur hjælper: brug kalendere, alarmer, lister og synlige påmindelser, og del opgaver op i små trin med korte pauser. Regelmæssig søvn, fysisk aktivitet og måltider understøtter opmærksomheden. Begræns distraktioner, hvor du arbejder eller studerer. For børn hjælper klare rutiner, konkret ros og rolige, konsekvente grænser. Find pålidelig viden fra sundhedsorganisationer frem for kun sociale medier.
Hvad laver en psykolog?
En psykolog bruger det meste af arbejdsdagen på at tale med mennesker om det, der bekymrer dem, og på at hjælpe dem med at ændre det. Det omfatter at vurdere vanskelighederne, aftale mål og bruge strukturerede psykologiske metoder i sessioner med voksne, unge, børn, par eller familier. Mellem sessionerne forbereder psykologen materialer, skriver notater og koordinerer nogle gange med læger, skoler eller andre fagpersoner, altid med dit samtykke.
Hvornår skal du gå til en psykolog?
Det giver mening at gå til en psykolog, når angst, nedtrykthed, stress, problemer i forholdet, et tab eller en svær forandring begynder at påvirke din søvn, dit arbejde eller dine relationer, eller når du blot gerne vil forstå dig selv bedre. Hvis symptomerne er meget svære, du måske har brug for medicin, eller der er tegn på en fysisk årsag, bør en psykiater eller din læge også inddrages.
Sådan vælger du
Når du vælger, så tjek autorisation og uddannelse, hvilken tilgang behandleren bruger, og om vedkommende har erfaring med det, du har brug for. Tænk også på det praktiske: sprog, pris, placering eller onlinesessioner og ledige tider. Relationen til behandleren betyder meget; hvis det efter et par sessioner ikke føles rigtigt, er det helt i orden at skifte.