Om børn
Børnepsykologer tilpasser terapien til hver alder, ofte med leg og tegning, og arbejder tæt sammen med forældrene. Almindelige årsager til henvendelse er angst, frygt, adfærd, indlæringsvanskeligheder og ændringer i familien. For mindreårige kræves samtykke fra dem, der har forældremyndigheden.
Psykologer udreder og behandler følelsesmæssige, adfærdsmæssige og relationelle vanskeligheder gennem psykologisk terapi. De ordinerer ikke medicin. I mange lande kræver klinisk praksis en særlig uddannelse og registrering hos en autorisationsmyndighed, hvilket Therapy247 tjekker.
Tegn, du skal være opmærksom på
Børn viser ofte mistrivsel gennem adfærd og kroppen frem for med ord. Det kan være værd at kontakte en fagperson, når et barn har vedvarende frygt eller bekymringer, hyppige raserianfald, ændringer i søvn eller spisning, går tilbage i udvikling, som at begynde at tisse i sengen igen, har hovedpine eller mavepine uden medicinsk årsag, trækker sig, har vanskeligheder i skolen, eller efter en svær begivenhed som en skilsmisse, et tab eller en flytning.
Hvad hjælper: behandlinger og fagpersoner
Terapi med børn involverer som regel forældrene tæt. Evidensbaserede tilgange omfatter kognitiv adfærdsterapi tilpasset alderen, forældretræningsprogrammer, legebaseret terapi, familieterapi og traumefokuseret KAT efter svære oplevelser. Børne- og ungdomspsykologer, kliniske psykologer og familieterapeuter er de primære fagpersoner; talepædagoger, ergoterapeuter, skolepsykologer eller børnepsykiatere kan blive inddraget afhængigt af behovet.
Hvornår du skal søge hjælp med det samme
Kontakt de lokale nødtjenester, hvis et barn er i fare, er blevet skadet, måske har slugt noget giftigt, eller taler om at ville dø eller gøre skade på sig selv, også i en ung alder. Har du mistanke om overgreb eller omsorgssvigt, så søg hjælp hos de myndigheder, der beskytter børn, eller hos nødtjenesterne. Pludselige ændringer i bevidsthed, tale eller bevægelse kræver øjeblikkelig lægehjælp.
Hvad du kan gøre i mellemtiden
Hold forudsigelige rutiner for søvn, måltider og leg, og begræns skærmtid, især før sengetid. Tilbring hver dag lidt tid uden hast med dit barn, og lad barnet styre legen. Sæt ord på følelser sammen, og bevar roen, når barnet er ked af det. Forklar ændringer enkelt, ærligt og tilpasset alderen. Pas også på din egen trivsel, for børn er følsomme over for voksnes stress.
Hvad laver en psykolog?
En psykolog bruger det meste af arbejdsdagen på at tale med mennesker om det, der bekymrer dem, og på at hjælpe dem med at ændre det. Det omfatter at vurdere vanskelighederne, aftale mål og bruge strukturerede psykologiske metoder i sessioner med voksne, unge, børn, par eller familier. Mellem sessionerne forbereder psykologen materialer, skriver notater og koordinerer nogle gange med læger, skoler eller andre fagpersoner, altid med dit samtykke.
Hvornår skal du gå til en psykolog?
Det giver mening at gå til en psykolog, når angst, nedtrykthed, stress, problemer i forholdet, et tab eller en svær forandring begynder at påvirke din søvn, dit arbejde eller dine relationer, eller når du blot gerne vil forstå dig selv bedre. Hvis symptomerne er meget svære, du måske har brug for medicin, eller der er tegn på en fysisk årsag, bør en psykiater eller din læge også inddrages.
Sådan vælger du
Når du vælger, så tjek autorisation og uddannelse, hvilken tilgang behandleren bruger, og om vedkommende har erfaring med det, du har brug for. Tænk også på det praktiske: sprog, pris, placering eller onlinesessioner og ledige tider. Relationen til behandleren betyder meget; hvis det efter et par sessioner ikke føles rigtigt, er det helt i orden at skifte.